Biogas binder land og by sammen og er et godt eksempel på, at den grønne omstilling begynder med de ressourcer, man allerede har. Den er særligt værdifuld i de dele af industrien, hvor elektrificering ikke er mulig, og hvor der er behov for meget høje temperaturer.
3
32
Landskabet gemmer på løsningen
Den grønne omstilling er unik fra land til land, og det er en rigtig god idé at starte med de ressourcer, som ens omgivelser stiller til rådighed. Norge udnytter vandkraften fra deres bjergrige landskab, Island henter energi fra vulkanernes varme undergrund, og Marokkos ørken er som skabt til solceller.
I Sønderborg præger landbruget landskabet, og med landbrug følger gylle og andre restprodukter, som kan omdannes til energi i biogasanlæg.
Biogas er lidt af et kinderæg, der reducerer CO₂-udledningen, styrker forsyningssikkerheden og gavner både landbruget og industrien.
Danmark er blandt verdens førende inden for biogas, og i Sønderborg er vi sågar helt selvforsynende. Så mens landmændene spreder gyllen på markerne, spreder vi vores knowhow til omverdenen.
Bagom resultaterne
Fra restprodukt til ressource
Et biogasanlæg fungerer lidt som en stor komave. Når koen spiser græs, omdanner bakterierne i maven det til metan og CO₂. Det samme gør et biogasanlæg med gylle og andre restprodukter som mad- og industriaffald. Forskellen er bare, at hvor koen slipper gasserne ud igen, så bliver de fanget i et biogasanlæg. Og det er smart.
Processen skaber nemlig omkring 60 % metan og 40 % CO₂. Metanen kan udnyttes som energi og erstatte den sorte gas i nettet. CO₂’en kan enten lagres eller bruges igen, for eksempel i fødevareproduktion, til at producere mere metan eller i Power-to-X, hvor den kan blive til grønne brændstoffer til fragtskibe.
I Danmark har vi produceret biogas siden 1980’erne, og i dag er der et stærkt samspil mellem landbrug, energi og industri. Danmark har faktisk den højeste andel af biogas i gasnettet i hele Europa: omkring 40 % og med et mål om at nå 100 %.
I Sønderborg er vi så langt, at vi er helt selvforsynende med gas. Gennem to biogasanlæg i Kværs og et i Glansager producerer vi så meget biogas hvert året, at det svarer til områdets samlede gasforbrug.
Biogas spiller en særlig rolle i energisystemet, fordi den kan bruges dér, hvor elektrificering ikke er mulig. Samtidig er det en begrænset ressource, som skal anvendes klogt. Til private boliger er fjernvarme og varmepumper de bedste løsninger – ikke biogas. Men i dele af industrien, hvor produktionen kræver meget høje temperaturer, som for eksempel på teglværker, er biogas det grønneste alternativ til fossile brændsler.
Lokale landmænd bidrager til Sønderborgs omstilling
Biogasudviklingen i Sønderborg står ikke kun på skuldrene af de store anlæg. Flere lokale landbrug har etableret deres egne gårdbiogasanlæg, hvor gylle og øvrig restbiomasse omdannes til energi.
Anlæggene udnytter biogassen på tre forskellige måder, hvilket tegner et godt billede af biogassens alsidige muligheder.
I Nordborg omdanner en landmand biogassen til elektricitet, som sælges til elnettet. I Kværs har en lokal svineproducent taget skridtet videre og fået koblet sit biogasanlæg direkte på gasnettet og bidrager dermed til den samlede gasforsyning.
Også Gråsten Landbrugsskole har taget teknologien til sig. Her driver skolen et anlæg med gylle fra driftens egne køer og grise, som leverer både elektricitet og varme til skolens bygninger. Biogasanlægget fungerer samtidig som et levende læringsmiljø for eleverne, der får praktisk indsigt i moderne, cirkulær energiproduktion.
Fælles for de tre anlæg er princippet om at udnytte egne ressourcer først. Det skaber lokal værdi, reducerer landbrugets klimaaftryk og mindsker behovet for at importere gas fra andre lande.
Verdens første Power-to-Gas-anlæg
Mange har oplevet at køre forbi vindmøller, der står stille, selvom det blæser. Det skyldes, at strøm kun produceres, når der er brug for den, da elektricitet kan være vanskeligt at lagre eller bruge senere. Også her kan biogas spille en rolle.
I Glansager står nemlig verdens første Power-to-Gas-anlæg, som gør det muligt at udnytte overskudsstrøm fra sol og vind, når produktionen overstiger forbruget. Her omdannes strømmen til brint via elektrolyse, hvor vand spaltes til brint og ilt. Brinten ledes herefter ind i biogasprocessen, hvor den reagerer med CO₂ og danner metan.
Resultatet er, at biogasanlægget får langt mere metan ud af den samme mængde affalds- og restprodukter.
Anlægget kan tilmed tændes og slukkes efter behov og dermed tilpasses perioder med overskud af grøn strøm. På den måde bidrager Power-to-Gas både til øge produktionen af biogas og til at balancere energisystemet.