Biogas er energi lavet af gylle, madaffald og andre restprodukter. Og når biogassen kombineres med Power-to-Gas, kan man få endnu mere energi ud af den samme mængde ressourcer.
3
1
32
Samme mængde affald – mere energi
Biogasanlægget i Glansager er ikke noget helt almindeligt anlæg.
Her bruges der grøn strøm fra sol og vind til at producere endnu mere biogas ud af den samme mængde affald og restprodukter.
Magien sker i verdens første nettilsluttede Power-to-Gas-anlæg, hvor den rå biogas tilsættes brint. Det øger produktionen af bio-metan, som efterfølgende kan sendes ud på gasnettet og fortrænge fossile brændsler.
Teknologien er heldigvis ikke mere hokuspokus, end at den kan kopieres af biogasanlæg verden over.
Sker det, så kan vi udnytte de ofte oversete restprodukter endnu bedre og sætte gas på den grønne omstilling.
Bagom resultaterne
Kemi der hjælper klimaet
Biogas er en stærk brik i energisystemet, særligt dér hvor elektrificering er vanskelig. Kunsten er at få mest muligt ud af det uundgåelige affald fra husholdninger, landbrug og fødevareindustrien.
Det er netop, hvad man gør i Glansager. Her arbejder biogasanlægget sammen med verdens første kommercielle Power-to-Gas-anlæg og udnytter affaldet langt mere effektivt.
Processen foregår i tre anlæg: et biogasanlæg, et elektrolyseanlæg og et metaniseringsanlæg.
Biogasanlægget fungerer som alle andre biogasanlæg. Her nedbryder bakterier restprodukter som gylle, halm og madaffald, hvilket danner en biogas, der består af cirka 60 % metan og 40 % CO₂.
Men herefter tager Power-to-Gas over.
I elektrolyseanlægget spaltes vand til brint og ilt ved hjælp af elektricitet.
Brinten føres derefter til metaniseringsanlægget, hvor den reagerer med CO₂’en fra biogassen og danner ny metan. Resultatet er, at fordelingen af metan og CO₂ nu nærmere kommer op på 90-10.
På den måde produceres der mere gas ud af den samme mængde restprodukter. Gassen sendes på gasnettet og erstatter fossile brændsler i de sektorer, hvor elektrificering fortsat er vanskelig, eksempelvis tung industri og skibsfart.
En bro mellem elnet og gasnet
Sol og vind leverer energi, når vejret tillader det. Ikke nødvendigvis når behovet er størst.
Derfor opstår der både perioder med mangel og overskud af grøn strøm. Det er blandt andet derfor, vindmøller nogle gange står stille, selvom det blæser. Ganske enkelt fordi vi producerer mere, end vi kan bruge.
Her er Power-to-Gas særligt smart, da det gør overskudsstrømmen anvendelig. Anlægget kan nemlig tændes og slukkes efter behov og dermed udnytte den strøm, der ellers var gået til spilde.
Overskydende vedvarende energi bliver med andre ord til biogas.
Det bidrager til at balancere elnettet, da det bliver lettere at integrere store mængder sol og vind, fordi energisystemet får en buffer.
Det gør anlægget i Glansager til en aktiv del af områdets samlede energisystem og en model for, hvordan andre byer kan få mere ud af deres vedvarende energi og styrke forsyningssikkerheden – også når vejret skifter.
Selvforsynende Sønderborg
Kartoffelskræller, hønsemøg og kaffegrums har én ting tilfælles. Det kan alt sammen blive til energi i et biogasanlæg.
I Sønderborg er man blevet så god til denne disciplin, at området i princippet er helt selvforsynende med lokal gas.
De to anlæg i Kværs og anlægget i Glansager producerer tilsammen så meget biogas hvert år, at det svarer til godt og vel hele Sønderborgområdets gasforbrug.
Power-to-Gas er samtidig med til at løse en af de helt store globale udfordringer i den grønne omstilling: lagring. Metoden gør det nemlig muligt at “lægge energien på flaske”.
Når der er overskud af strøm fra sol og vind, kan den omdannes til metan, som kan lagres i det eksisterende gasnet eller i gaslagre og bruges, når behovet opstår.
På den måde bliver overskydende elektricitet til en energireserve, der samtidig fortrænger fossile brændsler, giver landbrugets restprodukter større værdi og styrker den lokale forsyningssikkerhed.