I Sønderborg Kommune bliver lokal modstand mod solcelleanlæg og vindmøller set som et demokratisk sundhedstegn. Borgerne er eksperter på deres nærområder og bidrager til energiprojekter, der medtænker udvikling af lokalområderne, herunder deres unikke natur.

Selv om mange danskere er enige i, at vi skal have mere vedvarende energi, er det alligevel ofte forbundet med lokale protester, når placeringen af nye vindmøller eller solcelleparker skal afgøres.

I Sønderborgområdet hilser man protesterne velkommen og anerkender, at de bunder i en række reelle bekymringer, der handler om meget mere end udsigten. Sønderborg Kommune har derfor udviklet en model for tidlig borgerinddragelse. Faktisk vil kommunen ikke tage stilling til en ansøgning fra en energivirksomhed, før borgerne i lokalområdet har haft 4-5 måneder til at finde en fælles plan for området i samarbejde med ansøgeren og kommunen.

Først holdes et borgermøde for hele lokalområdet, hvorefter en gruppe lokale repræsentanter melder sig og samles til flere dialogmøder med fokus på borgernes spørgsmål, forbehold og ønsker til projektet. Efter dialogmøderne inviteres lokalområdet igen til borgermøde, hvor projektet præsenteres på ny – nu med borgernes præg. Denne model er taget i brug i forbindelse med projekter ved Lavensby, Vester Sottrup og Pøl.

På den måde tager hvert energiprojekt udgangspunkt i områdets særlige karakter og bygger på et tæt samarbejde mellem lokalsamfundet, energivirksomheden og Sønderborg Kommune.

Hvis vi firedobler vedvarende energi, vil solceller kun udgøre cirka 0,2 procent af Danmarks areal.

Det svarer til 75 procent af det areal, der i dag anvendes til golfbaner.

Grøn energi i balance med natur og fællesskab

Tilgangen, hvor borgerne bliver involveret i projektudviklingen, resulterer ikke blot i et lokalsamfund, der er mere positivt stemt over for planerne, men det giver tilmed hele projektet et løft. Borgernes indgående kendskab til deres nærområde sikrer nemlig, at projektet bliver tilpasset områdets unikke natur, dyreliv og befolkning.

Det er vigtigt, at lokalområdet drager fordel af det nye naboskab, som bidrager til både udvikling og merværdi. Det kan for eksempel være energirenovering af forsamlingshuset, nyt udstyr til den lokale håndboldklub, et nyt klubhus eller støtte til fællesarealer.

Eller forestil dig en cykelsti, der slynger sig gennem solcellerne, et nyt skovområde eller blomsterenge fyldt med bier og sommerfugle. Eller hvad med fuglepæle, små søer og vandhuller, der skaber levesteder for padder, fugle og insekter? Dette er konkrete eksempler på miljøtiltag, som sønderborgerne har fået indarbejdet i planerne for nye, lokale solcelleanlæg.

De kommende solceller og vindmøller bidrager både til det nationale mål om at firedoble vedvarende energi på land frem mod 2030 og til Sønderborgområdets mål om CO2-neutral energi i 2029.

Daniel skal være nabo til solcellepark:

"Det at blive hørt som borger betyder rigtig meget"