Salget af elbiler i Sønderborgområdet har fået et kraftigt opsving. Det sætter omstillingen af transportsektoren i sjette gear og betyder en mærkbar forbedring af luftkvaliteten foruden en væsentlig reduktion i CO2-udledningen.

13500

72 %

28 %
Udviklingen går én vej
I begyndelsen af 2023 kørte der godt og vel 1.200 elbiler rundt i Sønderborg Kommune. I dag har tallet rundet 4.000. I 2024 valgte hele 72 procent af bilkøberne i Sønderborgområdet en elbil, da de skulle købe ny.
Det er blandt andet den teknologiske udvikling inden for elbiler, der driver markedet i den rigtige retning. Moderne elbiler kører længere per opladning, ladestandere skyder op alle vegne, og genanvendelsen af litiumbatterier og andre bildele forbedres hele tiden. Samtidig oplader elbilerne med stadigt grønnere strøm i takt med udbygningen af vedvarende energi.
Derudover er det blevet nemmere at oplade sin elbil i hele EU, der har vedtaget en forordning for at gøre ladepunkter mere tilgængelige og priserne mere gennemsigtige. Det betyder, at der på alle nye hurtig- og lynladere, opsat efter april 2024, vil være mulighed for at bruge sit kreditkort, hvor det tidligere kunne kræve, at man hentede en ny app.
Den strøm, der bruges til elbilerne, forventes at være helt grøn i 2029.
Find en ladestander nær dig
På landsplan har vi nu mere end 25.000 ladestandere. I Sønderborgområdet pibler nye ladepunkter også frem, private som offentlige. I begyndelsen af 2024 opførte kommunen blandt andet 56 nye ladestandere ved skoler, haller og daginstitutioner.
Vi har gjort det nemt og overskueligt at finde en ladestander nær dig i Sønderborg Kommune. Benyt vores kort og find hurtigt en ladestander, så du undgår ladestress på din tur. Du kan både søge efter type af ladestander, udbyderen eller din ønskede betalingsmetode.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan betaler man?
På forskellige ladestandere i Sønderborg Kommune kan du både betale med ladebrik, betalingskort og app. Via ladestanderkortet ovenover kan du fremsøge netop den betalingsmetode, som du ønsker.
Hvor lang tid tager det at lade?
Ladetiden afhænger af, om du vælger at lade på en almindelig-, hurtig- eller lynladestander. FDM siger, at hvis du hurtiglader, kan du få 100-150 km på batteriet på cirka 30 minutter. På en lynlader kan du få 150 km rækkevidde på kun 15 minutter.
Er elbilen grøn?
Elbilen udnytter mere end 80 procent af den energi, der puttes i batteriet til fremdrift. Generelt bruger man mere CO2 på at at producere en elbil end en benzin- eller diselbil. Men forskellen er udlignet, når du har kørt ca. 11.000 kilometer i din elbil. Den strøm, der bruges til elbilerne, forventes at være helt grøn i 2029, hvilket betyder, at det kun bliver grønnere at køre elbil i fremtiden.