For mange kan et hus med et lavt energimærke virke skræmmende, men ikke for Tanja og Lasse Busch Rumley. De faldt for et hus med energimærke D og kastede sig hovedkulds ud i en større renovering af boligen. 

En del af: Spar energi

For familien Rumley var det især energimærket, som var i fokus, da de ledte efter deres kommende bolig. Den unge familie fra Hørup endte med at skrive under på et klassisk parcelhus, hvor der både var installeret fjernvarme og solceller. Til gengæld havde det kun energimærke D.

“Da vi kiggede på huse, fandt vi hurtigt ud af, at huset som minimum skulle have et energimærke D for at fange vores interesse. Det hus, vi faldt for, lå i den lave ende, men vi kunne se, at her kunne vi komme til at spare meget på driftsomkostninger ved at renovere.” fortæller Tanja Rumley, som er folkeskolelærer. 

    Tanja og Lasse så mange gode muligheder i huset, og især Tanja ville gerne hurtigt i gang med at renovere. Spørger man Lasse, så er det også Tanja, som har styr på familiens energiforbrug. Når først beslutningen er taget, er Lasse ikke bleg for selv at tage fat, hvilket har resulteret i både et nyt værksted og et skur til boligen. Selvom Lasse har hænderne godt skruet på, overlod familien det meste af renoveringen til fagfolk. Da den omfattende renovering for alvor gik i gang, gik familien all in, og der blev både lagt gulvvarme, isoleret gulve, isoleret facade, udskiftet vinduer, lavet nye badeværelse og opsat nye lofter.

    ”Når vi alligevel var i gang, valgte vi at brække gulvene op i de rum, vi arbejdede i – både for at få mere isolering i, men også for at etablere gulvvarme.” siger Lasse Busch Rumley. 

    Undervejs i processen skulle Tanja og Lasse flere gange tage stilling til nice to have eller need to have. Beslutningen om at renovere den bagerste del af stuen, indgangspartiet samt gæstetoilettet i samme ombæring blev derfor truffet, med øje for at udnytte husets fulde potentiale.  

     

    Tilmeld dig nyhedsbrevet

    Der er penge at spare hvad end du foretager store eller små energirenoveringer af din bolig. I vores nyhedsbrev om energirenoveringer får du løbende inspiration samt de bedste tips og tricks og gode råd til din næste energirenovering.

    Emne: