Den grønneste energi er den energi, du ikke bruger
Når du køber et kilo kaffe, vil kaffen i hele sin livscyklus fra plante på en kaffefarm i Costa Rica til emballagen ender som affald i Danmark belaste miljøet med lige under 5 kg CO2. Det kommer måske ikke bag på dig, fordi der i produktionen både indgår tørring, ristning og malning. Dertil kommer en lang transport.
Men faktisk kommer 45 procent af CO2 udledningen fra den energi, du bruger til at brygge kaffen derhjemme. Så det er altså ikke lige meget, om du bruger en energivenlig kaffemaskine eller om du fylder gryden med vand helt eller halvt op.
Jo mindre energi, vi skal producere, jo mindre er den potentielle CO2 udledning. Derfor er det vigtigt, at alle skærer unødvendigt forbrug fra. Dette kan gøres på mange måder, men du kan starte med at spare på energien og bruge den fornuftigt.